Nathasja er en 21 årige kvinde med udviklingshæmning. Hun er det, som burde være en glat førtidspensionssag. Der foreligger erklæringer fra både læger og psykiatere, der slår fast, at hun er ”mental retarderet” (som desværre er begrebet, som den slags fagpersoner ofte anvender), og som understreger, at det er helt ”urealistisk”, at hun nogen sinde kan klare et almindeligt job.
Men den detalje har det været mere end vanskeligt for hendes mor Lisbeth Petersen at trænge igennem med over for jobcentret i den sydsjællandske kommune, familien bor i. Her slås hun på tredje år for, at hendes datter tildeles førtidspension.
”Nathasja er nu på sin tredje sagsbehandler. De to første var faktisk fine, men de blev bremset af deres overordnede,” fortæller Lisbeth Petersen.
Måske hun bliver student
Der er især en enkelt episode fra det langtrukne forløb, hun hæfter sig ved. En episode, hun i dag omtaler som ”langt ude i hampen”.
”Nathasja er i gang med en tre-årig STU (ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, som ikke kan tage en almindelig ungdomsuddannelse), og en leder fra jobcentret foreslog, at kommunen ventede med at behandle pensionsdagen til den dag, Nathasja er færdig med uddannelsen. Ifølge lederen kunne det jo være, at Nathasja blev rask og måske endda kunne starte i gymnasiet,” fortæller Lisbeth Petersen.
Hvordan reagerede du på den kommentar?
”Jeg svarede, at Nathasja faktisk er født handicappet. At hun var udviklingshæmmet, da hun var et, seks og 12 år. Selv da hun fyldte 18, kunne hun ikke kureres. Men hvis lederen kendte en STU, hvor Nathasja kunne komme af med sit handicap, ville vi da meget gerne tage imod det tilbud.”
Vigtigt med ny praksis
Nathasja historie er blot et af mange eksempler på unge med psykiske og fysiske handicap, som er kommet i klemme i kølvandet på den reform af førtidspensionen, der trådte i kraft for en håndfuld år siden. Kommunerne har ikke haft øje for, at disse unge hverken har arbejds- eller forsørgelsesevner, som betyder, at de kan klare sig selv – eller eventuelt tage et fleksjob. Derfor er de blevet trukket igennem systemet.
Nu har partierne bag aftalen varslet to ændringer af reformen. For det første vil politikerne slå fast, at en borger nødvendigvis ikke skal igennem et ressourceforløb for at få afklaret sin arbejdsevne. Den mulighed eksisterer faktisk allerede, men er ikke blevet anvendt i tilstrækkeligt omfang.
Derudover vil partierne bag reformen præcisere, at et eventuelt ressourceforløb skal være realistisk i forhold til at kunne udvikle den enkelte borgers arbejdsevne og gøre vedkommende i stand til at forsørge sig selv. Ifølge landsformand for LEV, Anni Sørensen er man dog ikke helt i mål.
”Selvom man må anerkende politikernes intention, er det dog vores opfattelse, at den forslåede præcisering af lovgivningen ikke er tilstrækkelig til at løse problemerne på dette område for mennesker med udviklingshæmning i fremtiden. Vi har brug for, at lovgivningen rummer en mere tydelig skelnen imellem begreberne arbejdsevne og forsørgelsesevne, samt en præcisering af, at det ikke er tilstrækkeligt, at arbejdsevnen kan udvikles. Den skal også kunne udvikles til et niveau, så der er realistisk mulighed for, at borgeren kan leve af den. Jeg håber, politikerne har forstået, at en del af de borgere, LEV repræsenterer , gerne vil arbejde i et eller andet omfang, men ikke magter et fleksjob og heller aldrig kommer til at forsørge sig selv.”.
Søger ikke for sjov
Det håb deler Lisbeth Petersen, som har oplevet, at det langstrakte forløb har plaget datteren. Samtidig understreger Lisbeth Petersen, at det altså ikke er ”for sjov”, der søges om førtidspension til Nathasja.
”Som mor ser man selvfølgelig allerhelst, at børnene er raske og kan klare sig selv. Det er desværre bare ikke tilfældet for Nathasja,” siger hun.
Undervejs har Lisbeth Petersen fået bistand i LEV med en fast bisidder. Derfor er sagen nu – via pensionsrådet – på vej til rehabiliteringsteamet til visitation. Og Nathasja, som bor i en beskyttet bolig i tilknytning til sin skole, har forhåbentlig fået sin førtidspension, når hun afslutter sin STU om cirka to år. Derefter ved hun godt, hvad hun drømmer om:
”Jeg vil gerne have et lille arbejde, jeg kan klare. Det skal ikke være så mange timer, og det må gerne være i en biograf. Jeg er så glad for Disneyfilm,” siger Nathasja.